Hjem / Hvad er Pokémon Go

Hvad er Pokémon Go

Pokémon Go, som er et spil udviklet til mobiltelefoner blev lanceret i Juli 2016 af Nintendo – spillet er udviklet af Niantec. Inden for ganske få dage har det taget verdenen med storm, men hvad er dette spil egentligt og hvorfor er det blevet så utroligt populært at det ikke engang 14 dage efter dets lancering har flere brugere end både Twitter og Tinder?

hvad er pokemon go

Sådan fungerer Pokémon Go

Forestil dig at du kommer gående midt inde i byen, og ser verdenen gennem kameraet på din telefon.  Telefonen vibrerer, og du kan se på skærmen at der er en Pokémon figur i nærheden. Du finder figuren, og efter du har klikket på den kan du se den via dit kamera – såkaldt Argumented Reality.

Spillet fungerer ved at kombinere telefonens kamera, og GPS til at guide dig frem til Pokémon-figurer som du kan samle. Når du finder en Pokémon figur, så handler det om at ramme figuren med din Pokeball, og derefter kan den nedlagte Pokémon føjes til din personlige samling.

Ideen med spillet er at du bruger din egen avatar til at bevæge dig rundt i den fysiske verden, og at du så herigennem skal finde ting og Pokémon figurer som du skal kæmpe i mod. Det betyder altså, at du for spille spillet skal udenfor og bevæge dig fysisk rundt i den virkelige verden med din telefon i hånden.

Dette er en helt ny måde at tænke mobil-spil på, og det har også betyder at Nintendo, som står bag spillet, har tjent styrtende med penge i stigende aktieværdi siden spillet er blevet lanceret.

Pokemon Go gif

Spillet er bygget op med mange forskellige funktioner, som bl.a. betyder at det er vejrafhængigt -det gør, at hvis det regner så finder du flere vand-Pokémons, er det varmt finder du flere ild-Pokémons og lyner det vil der være flere elektricitets Pokémons at finde.

Hvordan kommer jeg i gang med at spille Pokémon Go

For at komme i gang med at spille Pokémon Go, kræver det naturligvis at du har spillet installeret på din telefon. I skrivende stund er spillet endnu ikke udgivet i Danmark, så du kan ikke uden videre downloade det til din mobil. Der findes dog et par simple skridt som du kan følge for at få spillet, selvom det ikke er frigivet i Danmark, og vi har derfor lavet en kort guide til dette.

Se her hvordan du får Pokémon Go på din iPhone

Se her hvordan du får Pokémon Go på din Android telefon

Når du går i gang med at spille, så opretter du en bruger så du hele tiden kan holde styr på hvor mange, og hvilke figurer som du har indsamlet. Vi telefonen har du altid adgang til dine Pokémon figurer, og du kan spille både alene eller i hold, sammen med dine venner.

Baggrunden for Pokémon Go

Pokémon stammer oprindeligt fra Japan og blev lanceret i midten af 90’erne med spillene “Pokémon Red” og “Pokémon Green” som begge udkom i 1996. I hælene på disse spil kom Pokémon tegneserierne som for alvor skulle gøre dette fantasi univers verdenskendt og ikke mindst eftertragtet af både børn og voksne verdenen over.

Igennem tiden har Pokémon udviklet sig fra at være et simpelt spil, til at være et helt unikt univers, som vi har haft mulighed for at følge via Pokémon kort, tegnefilm, historier og spil. Der findes entusiaster verdenen over, og den dag i dag kan man købe alt skinds merchandise indenfor Pokémon.

Pokémon har altid revolutioneret og fascineret, og dette er formodentlig også en af grundende til at Nintendo har valgt at lancere Pokémon Go spillet, som et nytænkende og teknisk flot supplement til det eksisterende Pokémon univers.

Er du allerede kommet i gang med at spille, så læs nogle af vores gode artikler om Pokémon Go, og blive klogere på spillet og alle dets muligheder.